MARITIM-VIDEN
Sæsonprogram 2012-2013

Hent sæsonprogram 2012/2013

Torsdag den 11. oktober 2012 kl.19.30 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Maritim-Viden inviterer til foredrag med emnet:

I CAPTAIN COOKS KØLVAND

Arrangør af Jelling Musikfestival, Lars Charlie Mortensen, gjorde i 2011 sin drøm til virkelighed efter mange års planlægning - at sejle langs den australske østkyst langs Great Barrier Reef i Captain Cooks Kølvand. „Charlie“ fortæller, viser billeder og film fra den 5 måneder lange sejlads i den 43 fods store sejlbåd ORBIT. Det blev en spændende tur fyldt med indtryk, historie, mødet med andre langturssejlere, sejlads i øde områder, i tidevand, mellem koralrev og ikke mindst øjeblikke, der for altid vil være på ”nethinden” og i hjertet.

I CAPTAIN COOKS KØLVAND

Torsdag den 15. november 2012 kl.19.30 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Maritim-Viden inviterer til foredrag med emnet:

BEKÆMPELSE AF PIRATERI I ADEN BUGTEN OG VED AFRIKAS HORN

Efter Warszawa-pagtens sammenbrud og Berlinmurens fald ændrede Den Danske Flådes opgaver sig fra at være forsvar af nationalt territorium til opgaver internationalt og langt fra de danske kyster.

Aftenens foredragsholder, kommandørkaptajn Carsten Fjord-Larsen, fortæller om sine erfaringer fra 2 togter som chef på kommandostøtteskibet ABSALON og sine forberedelser til det tredje togt med Søværnets nyeste skib, fregatten IVER HUITFELDT.

BEKÆMPELSE AF PIRATERI I ADEN BUGTEN OG VED AFRIKAS HORN

Torsdag den 6. december 2012 kl.19.30 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Maritim-Viden inviterer til foredrag med emnet:

LÆNGST MOD NORD

Kaptajn på bramsejlsskonnerten ACTIV, Jonas Bergsøe, sejler som 17-årig over Atlanten første gang. Bygger herefter eget skib og sejler det som 22-årig alene fra Danmark til Sydamerika. Ombord findes hverken motor, elektricitet eller søkort. Senest har Jonas forestået to ekspeditioner til Nordøstgrønland med bramsejlsskonnerten ACTIV, og her gjort landfald længere nordpå end noget sejlskib i historien. Ishavssejlads og eventyr danner rammen om foredraget der spænder fra Orinoco floden over nær-forlis på MIDTATLANTEN til storm og stille i isens favn.

LÆNGST MOD NORD

Torsdag den 17. januar 2013 kl.19.30 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Maritim-Viden inviterer til foredrag med emnet:

NAZISKATTEN OG DEN OKKULTE DIMENSION (FRIBYTTERDRØMME) FORUD FOR BJÆRGNINGEN AF DEN TYSKE UBÅD U-534

Magister i sprog, litteratur, antropolog og kulturhistoriker, Stig Thornsohn, af nogle kaldet „Indianer Stig“ fortæller, viser filmklip og billeder fra bjærgningen af U-534. Stig Thornsohn fortæller også om sit eventyrlige liv, der bl.a. omhandler operationer i det Caribiske Hav, Bering Strædet, Finskebugten, Orkneyøerne, filmoptagelser ved Alaska og meget andet.

Stig Thornsohn har desuden skrevet og redigeret bøger og lavet dokumentarfilm for bl.a. DR.

NAZISKATTEN OG DEN OKKULTE DIMENSION (FRIBYTTERDRØMME) FORUD FOR BJÆRGNINGEN AF DEN TYSKE UBÅD U-534

Torsdag den 21. februar 2013 kl.19.30 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Maritim-Viden inviterer til foredrag med emnet:

SKANDINAVIEN RUNDT I KAJAK

Eventyrer, foredragsholder, forfatter, sergent i livgarden, medlem i SIRIUS- patruljen og jægersoldat Erik B. Jørgensen, fortæller og viser billeder og filmklip om sit meget aktive liv. Et liv der nu har medført at Erik B. Jørgensen har foretaget en ekspedition i kajak SKANDINAVIEN RUNDT, en rotur på ca. 6.442 km.

SKANDINAVIEN RUNDT I KAJAK

Torsdag den 21. marts 2013 kl.19.30 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Maritim-Viden inviterer til foredrag med emnet:

FÆRDIGGØRELSEN AF HAVNEUDBYGNINGEN OG MOLEUDVIDELSEN I HVIDE SANDE

Havnechef i Hvide Sande, Steen Davidsen, fortæller og viser billeder af det nu færdige projekt. Steen Davidsen vil også belyse om projektet allerede nu lever op til de forventninger, man har stillet til det. Steen Davidsen vil også komme ind på, hvilke muligheder Hvide Sande Havn, som følge af projektet, kan få, som servicehavn for etablering og udbygning af off-shore vindmølleparker i Nordsøen.

FÆRDIGGØRELSEN AF HAVNEUDBYGNINGEN OG MOLEUDVIDELSEN I HVIDE SANDE

Torsdag den 18. april 2013 kl.19.30 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Maritim-Viden inviterer til foredrag med emnet:

OFFSHORE ENERGI – DEN SORTE, DEN GRØNNE OG DEN BLÅ

I aftenens foredrag belyser museumsdirektør Morten Hahn-Pedersen (Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg) de danske offshoreaktiviteters udvikling og fremtids- perspektiver. Det hele startede i 1960’erne, hvor jagten på olie- og gasforekomster på den danske del af Nordsøen blev indledt.

Den grønne offshore kom på banen i 1990’erne, hvor erfaringerne med vindkraft blev omsat i etablering af de første havvindmølleparker hvor Danmark i er dag verdensførende.

Det foreløbig sidste skud på viften af offshoreaktiviteter – den blå offshore eller bølgekraften – er endnu i sin vorden, men rummer perspektiver, der også må inddrages i en samlet vurdering af de fremtidige muligheder for den danske offshorebranche.

OFFSHORE ENERGI –
DEN SORTE, DEN GRØNNE OG DEN BLÅ

design, programming and webhosting by Apollomedia