Sæsonprogram 2010/2011
Torsdag den 21. oktober 2010 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande
JYLLANDSSLAGET
Museumsinspektør Lars Frøberg Mortensen fra Strandingsmuseet fortæller om de maritime bataljer mellem den suverænt stærkeste flådemagt, England, som blev udfordret af Tyskland, hvilket kulminerede den 31. maj 1916 med det voldsomme søslag - Jyllandsslaget.
Torsdag den 18.november 2010 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande
Foredrag med forfatterne Lars Halskov og Morten Halskov der fortæller hele historien for første gang om
SKIBET DER FORSVANDT
Grønlandsskibet HANS HEDTOFTS tragiske forlis
Torsdag den 02. december 2010 kl. i Fiskeriets Hus i Hvide Sande
På togt med skoleskibet DANMARK
Overstyrmand Søren Thagaard Jensen fortæller om sejlads med Danmarks største sejlskib og vise billeder og filmklip fra togtet.
Torsdag den 20. januar 2011 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande
Skagen Skipperskole
Skolens rektor, Jørgen Christian Jensen, fortæller om skolens rolle og betydning i uddannelsen af navigatører til hhv. den danske fiskerflåde og den danske handelsflåde.
Torsdag den 24. marts 2011 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande
Troels Kløvedal
Fortæller om og viser billeder fra sin store Kinarejse med NORDKAPEREN
Troels Kløvedal fortæller om togtet over oceanerne via Påskeøen, Polynesien, Micronesien og det lange togt op ad Yangtzefloden.
Torsdag den 14. april 2011 i Fiskeriets Hus i Hvide Sande
SØVEJEN MOD VEST - MOLEUDBYGNINGEN I HVIDE SANDE
Erik Clausen, havnechef, fortæller om igangværende moleudbygning og tilbagerykning af kysten nord for læmolen.
Steen Davidsen, projektchef, fortæller om det aktuelle stade for Søvejen mod Vestprojektet: Velling-Ringkøbing-Hvide Sande – pramtransport – vindmøller
Nicholas Grunnet: Ph.D. fra DHI, fortæller om de hydrauliske undersøgelser og modelforsøg som DHI har foretaget vedrørende mere stabile besejlings-dybder til Hvide Sande Havn.