ForeDRAG 2019 – 2020

HAVEN UNDER HAVOVERFLADEN

Aftenens foredragsholder er Joachim Hjerl, der er formand for foreningen HAVHØST, og manden bag “HAVHØST OG MARITIME NYTTEHAVER”, der er et netværks- og en udviklingsorganisation for maritime nyttehaver. Haver som skyder op langs med de danske kyster i disse år, hvor dyrkning af fødevarer går hånd i hånd med genetablering af balancen i havet. Kom og hør mere om baggrunden for dette nye fænomen og hør mere om, hvordan man kommer i gang med en maritim nyttehave.

SØVÆRNET MED SÆRLIG FOKUS PÅ SØVÆRNETS OPGAVELØSNING I ARKTIS

Oplev et foredrag om Søværnets opgaveløsning i Arktis.
Kommandør Gorm Bergqvist, chef for Søværnets 1. Eskadre, fortæller om nuværende opgaver og udfordringer for Søværnet samt fremtidige perspektiver for opgaveløsningen i Arktis

HVIDE SANDE SHIPVARD – EN LOKAL VIRKSOMHED DER LØBENDE MÅ TILPASSE EFTER UDVIKLINGEN

Administrerende direktør Carl Erik Kristensen vil give “En fortælling om aktiviteterne på et af de lokale værfter, hvor forretningen ad åre har bredt sig via de maritime relationer til også at omfatte leverancer til havvind, havne agentur opgaver og nye hybrid teknolo­gier.”

Fra Pølsemand til Skibsfører

Aftenens foredragsholder, Skipper Viggo Hvidbjerg har en mangeårig karriere i rederiet Esvagt, skibene er beskæftiget som vagt-og redningsskibe indenfor olie-og gas samt vindsegmentet i Nordsøen.
Viggo vil berette og vise filmklip om livet og arbejdet om bord. Han vil også berette om, hvordan man kan starte som pølsemand, fisker, ubefaren skibsassistent og kok, styrmand marine superintendant og endelig blive skibsfører i moderne skibe.

EVENTYRLIGE SEJLADSER I

GRØNLAND

Aftenens foredragsholder, Leif Stubkjær, der er professionel fotograf, film- og videoproducent, har produceret adskillige dokumentar- og naturprogrammer til bl.a. Danmarks Radio og TV2. Han har sejlet over 80.000 sømil i egen sejlbåd på de syv have og har et særligt varmt forhold til Grønland, hvor han i flere omgange har sejlet langs hele den Grønlandske Vestkyst.

AT RO OVER ATLANTERHAVET

Lasse Wulff Hansen, der har roet over Atlanterhavet to gange. Lasse er nuværende officer i Hæren og har igennem 13 år i Forsvaret været udsendt af tre omgange. Lasse har i deltaget i Talisker Whisky Atlantic Challenge i 2018 og 2019 og har dermed tilbagelagt over 10.000km i en robåd. Han vil fortælle om sine erfaringen med et projekt af en sådan størrelse – både før og under turen. Med et afsæt i sine egne udfordringer som veteran, vil Lasse også fortælle om havets evne til at håndtere sjælelig smerte og til at skabe en særlig ro og tryghed. Aftenens foredrag vil være intimt og ærligt, og det vil an­spore til eftertænksomhed og selvindsigt