ForeDRAG 2017 – 2018

DEN DANSKE FLÅDE OG HANGARSKIBSOPERATONER

Hør Chefen for Den Danske Flådes 2. eskadre, kommandør Carsten Fjord-Larsen berette om fregatten PETER WILLEMOES’ erfaringer som en del af en amerikansk hangarskibsgruppes indsats mod ISIL.

KOLD, KOLDERE, KOLDEST

Færdsel nord for 60° nordlig bredde kræver, at man overholder polarkoden. Der er i mid- lertidigt sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt overlevelse med nuværende redningsmidler er muligt.

PILOT, PROTOTYPE, SUCCES

Daglig Leder Jon-Birger Løvik og Driftsleder Martin Jensen vil fortælle om hvordan Langsand Laks i Hvide Sande har brugt 6 år på tå udvikle og lære, hvordan man bygger og driver et lukket fuldskala landbaseret lakseopdræt.

“NAK & ÆD” og “MENS VI VENTER PÅ AT DØ”

Aftenens foredragsholder er Jørgen Skovboe Møller, der vil fortælle om sit arbejde med programmet NAK & ÆD. Smager en husmår godt? Hvorfor så mange følger programmet. Aftenens foredragsholder vil også fortælle om programmet „Mens vi venter på at dø“.

OCEAN OF HOPE – JORDEN RUNDT, TILBAGE TIL LIVET

Aftenens foredragsholder er overlæge Mikkel Anthonisen, der fortæller om, hvordan idèen til en verdensomsejling med mennesker ramt af sygdommen sklerose opstod og hvordan forberedelserne og gennemførelsen forløb. Foredraget indeholder historier om stormvejr og dykning ved koralrev i Stillehavet – menneskelig modgang og medgang og meget mere.

SØVÆRNETS SEJLKUTTERE OVER ATLANTEN

Søværnets to sejlkuttere SVANEN OG THYRA, der normalt uddanner Søværnets kadetter i sejlads i hjemlige farvande, gennemførte i vinteren 2016–17 et togt over Atlanten til Caribien og USA. Blandt mange andre steder besøgte skibene de tidligere Dansk-Vestindiske Øer, og var Søværnets og Danmarks officielle repræsentanter ved markeringen af 100-året for salget af ørene til USA.Skibschef for SVANEN, kaptajnløjtnant Martin Engelhardt, fortæller om den lange rejse, om oplevelserne og om begivenhederne i forbindelse med markeringen, og om hvordan det er at krydse Atlanten for sejl i et lille træ-skib fra 1960 som søofficer på en meget anderledes international mission.

POLAR PASSAGE 2000 EKSPEDITIONEN

Eventyreren Anders Bilgram „tager os med“ på en sejlads i åben båd rundt om Nordpolen på en ekspedition, der startede i 1999, hvorefter den krydsede Nordatlanten til Grønland, fulgte de grønlandske kyster til Canada og fortsatte gennem Nordvestpassagen til Alaska og ind i russisk farvand i Nordøstpassagen.