Vedtægter

§ 1. Navn.

Foreningens navn er MARITIM-VIDEN. Foreningen er endelig stiftet den 11-10 2007 og er hjemmehørende i Hvide Sande.
Foreningens vedtægter blev gennemgået, revideret og vedtaget ved ekstraordinær generalforsamling afviklet den 17-11-2022.

§ 2. Formål.

1. Foreningens formål er at fremme interessen for DET BLÅ DANMARK.

2. Maritim-Viden vil fremme denne interesse ved at etablere foredrag og aktiviteter, som fortrinsvis beskæftiger sig med det maritime- og det marine miljø.

§ 3. Medlemmer.

1. Alle kan optages som medlem.

2. Medlemskabet er gældende ved fremmøde og registrering.

3. Medlemmer har adgang til medlemskabets arrangementer.

4. Foreningen kan ikke gøres ansvarlig for skade på personer eller materiel forårsaget af foreningens medlemmer.

§ 4. Kontingent.

1. Kontingent er på foreningens generalforsamling fastsat til kr. 100,00 årligt.
Medlemmerne betaler for hvert arrangement, de deltager i. Medlemmerne har fortrinsret til foreningens aktiviteter, hvor der er begrænsede pladser. Billetter kan udloves i forsalg i begrænset periode. Kontingentet følger Maritim-Videns sæson (efterår – forår).

 § 5. Udmeldelse.

1. Et medlem der modarbejder foreningens formål, overtræder dets love og regler eller i øvrigt optræder ukollegialt kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen.

2. Inden sletning skal medlemmet underrettes skriftligt.

3. Udmeldelse af medlemmer sker automatisk, hvis der ikke betales kontingent

§ 6. Generalforsamling.

1. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen

2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal.

3. Alle afgørelser træffes på generalforsamlingen, eventuelt ved skriftlig afstemning efter princippet almindelig stemmeflertal.

4. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde, skriftligt, senest 10 dage før generalforsamlingen.

5. Vedtægtsændringer kan kun foretages på en ordinær eller en ekstraordinær generalforsamling.

6. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel og dens dagsorden skal indeholde mindst følgende punkter. Indkaldelse vil blive foretaget på sociale medier e.g. foreningens hjemmeside mv.

a) Valg af dirigent.
b) Formandens beretning.
c) Det reviderede regnskab.
d) Indkomne forslag.
e) Valg af bestyrelse.
f) Valg af suppleant og revisor.
g) Eventuelt.

7. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når mindst halvdelen af medlemmerne fremsætter skriftlig og motiveret begæring herom til bestyrelsen, eller flertallet af bestyrelsen finder, at det er påkrævet.

8. Alle medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen.

§ 7. Bestyrelse/daglig ledelse.

1. Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 personer: 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer og 4 bestyrelsesmedlemmer.

2. På generalforsamlingen vælges 7 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant, 1 revisor. Alle har en funktionsperiode på 2 år med undtagelse af det første år, hvor kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg efter 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

3. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder.

4. Formanden indkalder ligeledes til bestyrelsesmøde, hvis mindst 2 af bestyrelsens medlemmer anmoder om det.

5. Bestyrelsen skal drage omsorg for, at der føres protokol over afholdte bestyrelsesmøder.

6. I tilfælde af forfald konstitueres efter følgende retningslinier: Formanden suppleres af næstformand. Bestyrelsesmedlemmer suppleres af suppleant. Bestyrelsen fungerer indtil næste ordinære eller ekstraordinære generalforsamling.

7. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 af dens medlemmer er til stede. I tilfælde af formandens fravær, fungerer næstformand som formand.

8. Alle beslutninger i bestyrelsen sker ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme eller i tilfælde af hans fravær næstformandens stemme afgørende.

§ 8. Økonomi og regnskab.

1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

2. Likvide midler med undtagelse af nødvendig kassebeholdning skal være anbragt i solidt pengeinstitut og skal lyde på foreningens navn. Det sikres at midlerne kan komme foreningen i hænde i tilfælde af kassererens forfald.

3. Bestyrelsen administrerer foreningens midler, og kassereren varetager kasseforretningerne og regnskabet i overensstemmelse med de af bestyrelsen fastsatte bestemmelser herfor.

4. Kassereren udfærdiger årsregnskab hvert år til ordinær generalforsamling således at regnskabet kan udsendes i forbindelse med indkaldelse til denne.

5. Alle former for materiel der anskaffes er foreningens ejendom.

§ 9. Revision.

1. Maritim-Videns valgte bilagskontrollant skal hvert år inden generalforsamlingen gennemgå det samlede regnskab og se, at beholdningen er til stede. Regnskabet forsynes med påtegning.

2. Bilagskontrollanten har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

3. Regnskabet revideres i henhold til de til enhver tid gældende lovbestemmelser i henhold til folkeoplysningsloven eller gældende lovgivning.

4. Bilagskontrollanten må ikke være et medlem af bestyrelsen.

§ 10. Tegning.

1. Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening eller ved en af disses forfald af formanden eller næstformanden i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.

2. Kassereren har ret til at foretage udbetalinger.

§ 11. Opløsning.

1. Beslutning om foreningens opløsning kan kun træffes på en ordinær- eller en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for. Indkaldelse skal entydigt angive årsagen. Beslutningen tages ved almindeligt stemmeflertal.

2. Ved foreningens ophør afgør generalforsamlingen, hvortil et eventuelt kasseoverskud samt evt. materiel overføres.

Disse vedtægter er vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 17-10-2022 og fremlagt for bestyrelsen og godkendt af samme til ikrafttrædelse umiddelbart efter afslutning af generalforsamlingen.

Dato 21.12.2022